[Adv Laudes_]
!Es 2:3
v. Kom, lad os drage op til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal vise os sine veje, og vi vil gå på hans stier. For belæringen udgår fra Zion, og Herrens ord fra Jerusalem.
$Deo gratias

[Hymnus Adv Laudes]
v. En stemme klar os råber an
Og kalder os af mørkets land; 
Vig bort alt drømmeri og tant, 
På himlen Kristi lys oprandt.
_
Op rejser sig den træge ånd, 
Som synden lammed i sit bånd, 
Den skuer stjernen lys og ny,
For hvilken hver en synd må fly.
_
Fra Himlen er os Lammet sendt, 
Som syndeskylden bort har vendt,
Med tårer ydmygt beder vi, 
Han med sin nåde stå os bi.
_
Så når han viser sig påny,
Og verden vil i rædsel fly,
Han ej os straffer for vor brøst,
Men favner os med kærlig trøst.
_
Lov, pris og ære, tak og bøn
Ske dig, Gud Fader, dig, Gud Søn,
Gud Helligånd, vor Trøster blid,
Dig være pris til evig tid.
Amen.

[Adv Versum 2_]
V. Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej.
R. Jævn hans veje.

[Adv Vespera]
!1Most 49:10
v. Scepteret viger ikke fra Juda, staven ikke fra hans fødder, til der kommer en hersker, ham skal folkene adlyde.
$Deo gratias

[Hymnus Adv Vespera]
v. O du, som skabte stjerners hær
Og selv er nådesolen skær, 
O Jesus, Guds enbårne Søn, 
Lyt til vor andagtsfulde bøn.
_
Da verden dybt i synden lå
Og, syg til døden, hjælp ej så,
Da var din kærlighed så stor, 
At du som Frelser kom til jord.
_
For at befri vor faldne slægt,
Der knuget var af syndens vægt, 
Du fødtes af en jomfrus skød
Til offerliv og korsets død.
_
Udgår fra dig et almagtsbud,
Ja, nævnes blot dit navn, o Gud, 
Da må hvert knæ sig bøje brat,
I Himlens lys, i dybets nat.
_
Du, for hvis dom fra gravens gem
Engang al verden stævnes frem,
Beskyt os nu med nødens skjold
imod vor arvefjendes vold.
_
Lov, pris og ære, tak og bøn
Ske dig, Gud Fader, dig, Gud Søn,
Gud Helligånd, vor Trøster blid,
Dig være pris til evig tid.
Amen.

[Adv Versum 3]
V. Lad det dryppe fra oven, himmel, lad retfærd strømme ned fra skyerne!
R. Lad jorden åbne sig, Frelseren gro frem,

[Adv Ant 17]
O Visdom, * der udgår af den Højestes mund, der strækker sig fra ende til anden, og med magt styrer alting godt, kom og lær os forstandens vej!

[Adv Ant 18]
O Adonai * og Leder af Israels hus, der viste dig for Moses i den brændende busk, og gav ham loven i Sinaj, kom og frels os med udstrakt arm! 

[Adv Ant 19]
O Isajs Rodskud, * der står som et banner for folkeslagene, over hvem munden på konger lukkes, til hvem hedningerne skal søge, kom for at udfri os, tøv nu ikke! 

[Adv Ant 20]
O Davidsnøgle, * og Israels hus' scepter, som lukker op, så ingen lukker i, og lukker i, så ingen lukker op, kom for at føre fangerne ud af fængslet, de, der sidder i mørke og i dødens skygge.

[Adv Ant 21]
O Solopgang, * glans af det evige Lys, Retfærdighedens Sol; kom, for at give lys til dem, der sidder i mørke og i dødens skygge! 

[Adv Ant 22]
O Hedningernes Konge, * o folkenes Længsel, Hovedhjørnesten, som gør to parter til ét: kom for at frelse mennesket, som du formede af jordens støv! 

[Adv Ant 23]
O Immanuel, vor Konge * og vor Hersker, Hedningernes Længsel, o folkenes Frelse: kom for at frelse os, Herre vor Gud! 

[Adv Ant 21L]
Frygt ikke: * For på den femte dag skal vor Herre komme til dig.

[Adv Ant 23L]
Se, alt er gået i opfyldelse, * som er talt af Englen om Jomfru Maria.
